Tejn | Gyldendals encyklopædi | TEJN | Scoop.it

Tejn, f. 1976, dansk billedkunstner, der begyndte sit kunstneriske virke som gadekunstner og er siden, uden at have forladt sit oprindelige element, også rykket ind på gallerierne.

Tejns street art har, med hovedsæde i København, sat sit præg på de fleste europæiske storbyer. Gadekunsten har ofte form af politiske eller filosoferende unikaprodukter malet på papir og sat op med tapetklister et sted hvor de kommunikerer i samspil med lokalområdet.

Mest kendt er Tejn for sit varemærke "Lock On", som er skulpturer, typisk svejset i jern, låst fast i gadebilledet med en gammel cykellås, hvor de står udstillet, til en kommunal oprydder eller en kunstsamler kommer forbi med en boltsaks.

 

"De Voksne Kan Også være Lange" - Tejn - pasteup omkring 2008