Styreform
3.0K views | +0 today
Follow
Styreform
sammneligning af styreform i USA og Danmark
Curated by casper
Your new post is loading...
Your new post is loading...
Scooped by casper
Scoop.it!

Forfatningen

Forfatning

Indledningen til den Amerikanske forfatning.

USA er en forbundsstat, hvis første forfatning trådte i kraft i 1789. Det er verdens ældste gældende forfatning.

Det kræver 2/3 flertal i begge Kongressens kamre, hvis man vil ændre (tilføje noget) forfatningen.

Der eksisterer en magtdeling mellem forbundsmyndighederne/ forbundsregeringen, som har ansvaret for udenrigspolitik og deler ansvaret for indenrigspolitik med delstaterne.
I dag har det centrale styre i samarbejde med delstaterne øget sin indflydelse på det økonomiske og sociale område, så man nu kan tale om Cooperative Federalism.

Forfatningen deler magten mellem de forbundsinstitutioner, der varetager den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.
Som noget specielt for USA spiller - United States Supreme Court - en central rolle i USAs politiske system.

Den lovgivende magt har Kongressen, som består af to kamre.
Senatet med 100 medlemmer, to senatorer fra hver stat. De vælges for seks år ad gangen med 1/3 på valg hvert andet år.

Repræsentanternes Hus med 435 medlemmer, som vælges ved direkte valg i de enkelte stater. De vælges for to år ad gangen. Det er de enkelte staters indbyggertal der bestemmer antallet af medlemmer i Repræsentanternes Hus.

Der kan fremsættes lovforslag i begge kamre. Dog skal forslag, der angår forbundsstatens indkomster først fremsættes i Repræsentanternes Hus.

En lov kan først træde i kraft, når den er vedtaget af begge kamre. En vedtagelse kan dog blokeres af præsidenten, hvis han nedlægger veto. Et veto kan dog tilsidesættes af et flertal på 2/3 i begge kamre.

President George W. Bush hosts a meeting on Dec. 20, 2001, with senior advisers in the newly-renovated Oval Office.

Den udøvende magt har præsidenten, der er valgt indirekte af en valgforsamling sammensat af delegerede valgt ved flertalsvalg i de 50 delstater. Valgperioden er fire år. Siden 1951 har en præsident kun kunnet genvælges én gang.

Præsidenten er både statsoverhoved, regeringschef, partileder og øverstkommanderende (chef) for de væbnede styrker. Han har også vidtgående udenrigspolitiske beføjelser.

USA har ikke et parlamentarisk styre som fx i Danmark og de fleste europæiske lande. Præsidenten kan ikke drages politisk til ansvar af Kongressen – altså tvinges til at gå af. Han kan alene afsættes juridisk, hvis han har gjort sig skyldig i embedsmisbrug.
Det er sket i nyere tid for præsident Nixon. (Watergate skandalen)

President George W. Bush and Prime Minister Anders Fogh Rasmussen of Denmark navigate a path at Camp David Friday, June 9, 2006. White House photo by Eric Draper.

Præsidenten udpeger med Senatets samtykke Secretaries (chefer eller ministre), for de 14 Departments (ministerier). Sammen med præsidenten udgør de regeringen, The Cabinet.
I Danmark er det regeringen der har den udøvende magt, og det vil i praksis sige ministrene og deres ministerier. Men i USA har de udpegede Secretaries ikke nogen selvstændig magt.

I nyere tid er der etableret en række nye organer i præsidentens sekretariat, The Executive Office – som kan sammenlignes med den danske statsministers Statsministerium.
Det drejer sig om: The Office of Management and Budget, som forbereder præsidentens budgetanmodninger og kontrollerer udgifterne. The Council of Economic Advisers, som rådgiver om den økonomiske politik, og The National Security Council, der behandler forsvarsspørgsmål.

Den dømmende magt har domstolene, som er delt mellem federale domstole som gælder for hele landet (federal law), og domstole der arbejder med retsregler, der kun gælder i de enkelte delstater (state law).

The Supreme Court Chamber where the 9 justices hear cases.

Delstaterne

Alle USAs 50 delstater har deres egne selvstændige forfatninger.

De folkevalgte guvernører – kan sammenlignes med en dansk statsminister - har den udøvende magt. Den lovgivende magt ligger som på forbundsplan hos en tokammerforsamling, bortset fra Nebraska, som har en etkammerforsamling.

Betragter man fx Californien som et selvstændigt land, så er der tale om en nation med næsten 35 millioner indbyggere! Men Californien er ikke selvstændig, men en forbundsstat som selv varetager vidtrækkende opgaver. En forbundsstat har ansvaret for:

• At regulere handel, industri og landbrug
• At bygge og vedligeholde vejnet, fængsler, hospitaler
• At etablere og vedligeholde uddannelsesinstitutioner
• At varetage ansvaret for den sociale velfærd, arbejdsformidling og andre sociale tjenester, i samarbejde lokale enheder, counties.
• At opretholde et selvstændigt domstolssystem

Politiske partier

Der fandtes ikke organiserede partier i USA, da man skrev den amerikanske forfatning i 1787. Forfatningsfædrene mente heller ikke, at politiske partier var nødvendige for at skabe et demokratisk samfund.

Men i 1828 blev Det Demokratiske Parti grundlagt. I 1854 stiftedes det andet store parti Det Republikanske Parti. Til sammenligning blev de danske partier Venstre og Socialdemokratiet først stiftet i 1870 og 1871.

The setting sun paints a Scarlet Oak tree on the White House South Lawn in the rich colors of the 2006 fall season.

USA udviklede sig hurtigt til et topartisystem. Og siden 1856 har kampen om præsidentposten og pladserne i Kongressen stort set stået mellem Det Demokratiske Parti og Det Republikanske Parti.

De to store partier kan ikke helt sammenlignes med de partier vi kender i Danmark. Der er nemlig tale om brede koalitioner, som ofte skal spænde over politiske, regionale, etniske og religiøse modsætninger. Derfor er det svært at placerer partierne på en traditionel højre – venstre skala.

Normalt regnes Demokraterne for at være ”socialdemokratiske” mens Republikanerne er ”konservative”.

Mindre partier (for der findes flere partier) som People's Party, Progressive Party, American Party, Reform Party og Green Party har sjældent vundet repræsentation i nationale valg. Deres indflydelse har været indirekte, fordi de ved at tage stemmer fra et af de store partier har kunnet påvirke det endelige udfald. Hvis fx Green Party fremlæger en politik, som nogle vælgere opfattes som mere ”Demokratisk” end det der lægges frem af Det Demokratiske Parti, så kan det samlede Demokratiske eller demokratisk orienterede vælgerflertal miste sejren til Republikanerne!

This is the East Front of the U.S. Capitol Building on Capitol Hill. You can see the Washington Monument in the background.

Den 11. september 2001 blev USA ramt af verdens hidtil blodigste terrorhandling. Det ændrede med et slag den politiske dagsorden i USA.

Bush-regeringen gjorde nu bekæmpelse af den internationale terrorisme og styrkelse af den n

 

more...
No comment yet.