Den Danske Folkeskole
99 views | +0 today
Follow
Your new post is loading...
Your new post is loading...
Scooped by Folkeskolebladet
Scoop.it!

Folkeskolebladet

Folkeskolebladet | Den Danske Folkeskole | Scoop.it

Folkeskolens 200 års jubilæum.

Folkeskolebladet's insight:

Kære Læser.

I forbindelse med at den danske folkeskole fylder 200 år i 2014, er det vores ønske med denne netavis, at bidrage til dette med en række artikler omhandlende folkeskolen før og nu. Dette både med temaartikler samt artikler i et historisk perspektiv.

more...
No comment yet.
Scooped by Folkeskolebladet
Scoop.it!

Dagens leder. Er der klarhed over fremtidens folkeskole ?

Dagens leder. Er der klarhed over fremtidens folkeskole ? | Den Danske Folkeskole | Scoop.it

Folkeskolebladet

Folkeskolebladet's insight:

 

 

Dagens netavis indeholder emner der relaterer sig til folkeskolen i fortiden og i dag. Men er dette interessant?.

Kun i et historisk perspektiv. Vigtigere er, hvordan folkeskolen ser ud i fremtiden, det er jo der de kommende folkeskolelærere skal agerer.

Og det skal ske ud fra den nye folkeskolereform, som træder i kraft sommeren 2014. Derfor har det relevans at spørge politikere der har besluttet reformen, folkeskolelærerne der skal arbejde med den, institutionen der uddanner folkeskolelærerne, forældrene og skolebørnene om hvordan fremtidens folkeskole kommer til at se ud.

Det har vi gjort, ikke i et empirisk og analyserende perspektiv, men blot for at få indsigt i tankerne hos involverede personer om fremtidens folkeskole.

På spørgsmålet ”Hvordan tror du folkeskolen ser ud i fremtiden ?” er svaret typisk ”Det er svært at sige, der sker jo så meget. Jeg ved ikke mere end de konkrete ting der er vedtaget. At  børnene skal være mere i skole, øget inklusion, mere bevægelse og sådan noget".

Altså står vi i dag i en situation, hvor billedet af fremtidens folkeskole står ganske uklart for den store mængde. Som supplement hertil ved vi, at kommunerne og skolerne arbejder på højtryk for at blive klar ”med et eller andet”, som kan præsenteres overfor skolens børn og forældre når der er første skoledag til august.

Vi har SIKKERHED for hvad historien har fortalt om folkeskolen, lige så stor USIKKERHED er der omkring fremtidens folkeskole. Og det er uanset hvem du er , og hvad dit tilhørsforhold er til folkeskolen.

Derfor bliver det meget spændende at følge udviklingen i folkeskolen. Er vores folkeskoleelever  om 25 år attraktive. Klar til at overføres til en ungdomsuddannelse og en videreuddannelse, og har de til den tid et fagligt og menneskeligt niveau der kan udkonkurrere deres internationale skolekonkurrenter ?

Vi  ved det ikke.....

 

more...
No comment yet.
Scooped by Folkeskolebladet
Scoop.it!

Artikel. At være lærer gennem 200 år

Artikel. At være lærer gennem 200 år | Den Danske Folkeskole | Scoop.it

Folkeskolebladet

Folkeskolebladet's insight:

At være lærer gennem 200 år

Lærerfaget har gennem de sidste 200 år udviklet sig meget, men udgangspunktet for lærergerningen har altid været det samme; at uddanne gode og retskafne mennesker, så de kan blive nyttige borgere i staten.

I Starten af 1800-tallet stod den danske konge, Frederik den sjette overfor store omvæltninger i kongeriget Danmark, og med forandringerne fulgte et stigende behov for en organiseret skole for folket. Derfor blev der i 1814 indført den første skolelov på landsplan.

Loven var 25 år undervejs og allerede i 1791 blev det første seminarium for lærere oprettet, Blaagaard seminarium på Sjælland og efter indførelsen af skoleloven kom flere seminarium til. På seminarierne var det ofte præster der stod for uddannelsen af lærere, og dette foregik oftest i hjemmet og gennem forelæsninger. Først i 1930 blev uddannelsen gjort til en fireårig uddannelse og her blev det anerkendt at læreren skulle kunne arbejde selvstændigt og tage beslutninger, og det var derfor ikke længere nok at de kun modtog undervisning gennem forelæsninger.

Ansøgerne til seminarierne skulle være mænd over 18 år, og ofte var det bønder der ikke havde udsigt til at arve familiens gård. Hoveddelen af opgaven med at uddanne lærere bestod i at lære dem nogenlunde færdigheder i at læse, skrive og regne, derudover skulle lærerene have viden omkring bibelhistorie. Skolen blev grundlagt ud fra kirkelige værdier og man satte lighedstegn mellem gudstro og dannelse. Som lærer skulle man være et godt eksempel for eleverne og derfor leve et kristent og sædeligt liv. Læreren skulle være både kærlig og hård og indrette sig efter elevernes fatteevne. Læreren måtte ikke benytte sig af hårde fysiske eller ydmygende straffe, dog så man flere eksempler på brug af begge dele. Helt tilbage til den danske folkeskoles spæde start står dannelse i centrum for skolens formål, gode borgere skal kunne deres fædrelandshistorie og geografi og først i 1899 bliver faget dansk grundlagt som et egentligt litteraturfag, indtil da skulle eleverne lære at læse, skrive og synge.

 

Åndsfrihed, ligeværd og demokrati

I nutidens Danmark er læreruddannelsen stadig fireårig, den ser dog noget anderledes ud end før i dage. En professionsbachelor er det blevet til, og der ligges vægt på hvad arbejdet som lærer indeholder. Uddannelsen er i dag en kæmpe institution, og håndteres ikke længere af præster der forkynder guds ord, men varetages i dag af fagligt uddannede undervisere, som hver især er specialiserede inden for deres felt. Allerede ved optagelsen på uddannelsen vælger eleverne retning inden for fagene dansk, matematik, naturfag og engelsk ydermere vælger man aldersgruppe: yngste eller ældste. Dermed bliver man fra start specialiseret i sit felt. Grundfagene ligger blandt andet vægt på pædagogiske teorier og retninger, det er herunder at begrebet almen dannelse stadig, den dag i dag, har stor betydning for folkeskolens formål. Som lærer i dag handler det om at se børnene og høre børnene, men vigtigst af alt at uddanne dem til retskafne borgere i staten, hvis man ser på skolen ud fra et politisk perspektiv.

Perspektivet på læreruddannelsen er dog lidt anderledes, her ligges der vægt på hvordan formålsparagraffer og fællesmål kan stemme overens med de menneskelige aspekter man møder ude på skolerne og i klasseværelset. Der arbejdes med forskellige undervisningsmetoder og undervisningsdifferentiering, så alle elever tilgodeses i undervisningen. Regeringen øger hele tiden presset på lærerne for at eleverne skal lære mere og blive bedre i test, men på læreruddannelsen handler det ikke kun om test, men om at gøre hverdagen for eleverne bedst mulig og med størst mulig udbytte.

 

 

http://www.folkeskolen.dk/~/Documents/178/68378.pdf

http://www.denstoredanske.dk/Historien_om_børnelitteratur/Overgangen_1780-1820/Skolen/Skoleloven_af_1814

http://www.folkeskolen.dk/533826/en-rigtig-god-skolehistorie

 

more...
No comment yet.
Scooped by Folkeskolebladet
Scoop.it!

Artikel. Disciplin - kommet for at blive ?

Artikel. Disciplin - kommet for at blive ? | Den Danske Folkeskole | Scoop.it

Folkeskolebladet

Folkeskolebladet's insight:

Disciplin – kommet for at blive?

I år fejrer folkeskolen 200-års jubilæum.

 

I langt de fleste af årene har lærerne haft mulighed for at straffe børn fysisk med for eksempel spanskrør. I dag er fysisk afstraffelse forbudt, men loven giver skoleledere flere forskellige muligheder for at uddele kontante sanktioner. Der findes ingen opgørelser over, hvor mange skolebørn, der får eftersidninger eller bliver bortvist, men ifølge både skoleledere, lærere og forskere bliver sanktionerne kun brugt i meget lille omfang.


Mulighed for sanktioner

Loven giver i dag mulighed for sanktioner over for de elever, der ikke overholder skolens regler.

Det er en times eftersidning, udelukkelse fra skolen i en uge, flytning til parallelklassen og flytning til en anden skole.

Men der er meget der tyder på, at disse sanktioner ikke bliver brugt ret meget. Der er ikke ret mange skoler, der bruger eftersidninger, selv om det kan have en stærk forebyggende effekt.

 

Straf har ellers været en del af skolelivet i Danmark, lige siden folkeskolen blev grundlagt for 200 år siden. I den første skolelov i 1814 blev det godt nok understreget, at lærere ikke må give eleven en ørefigen, men fysisk afstraffelse med både ris og spanskrør har alligevel været almindelige opdragelsesredskaber gennem skolens historie. I 1967 skete der for alvor en ændring i måden at straffe på, da den korporlige afstraffelse blev forbudt. Og i 1970'erne oplevede samfundet generelt et opgør mod autoriteterne.


Revolutionen i folkeskolen

Folkeskolen har gennemlevet en revolution på det område, siger han med henvisning til det antiautoritære gennembrud i samfundet.

- Udviklingen betød, at folkeskolen blev langt mere demokratisk og ligestillingspræget. Skolen er over de senere årtier blevet baseret på et næsten ligeværdigt forhold mellem lærer og elev. Lærerrollen har skiftet fra det autoritære til det medmenneskelige, siger han.

 

Folkeskolelæreren har gennem de senere år mistet sin autoritet, i klasseværelset. Der er manglende disciplin, mellem eleverne.   

 

Er den danske folkeskole blevet for blød, eller skal vi have disciplin tilbage på skemaet?

 

Forældre har et ansvar for at sende deres børn velforberedte i skole, og det er ikke kun procentregningen, der skal være styr på. Eleverne skal vide, at det er læreren, der bestemmer spillereglerne i klassen.

Interview

I et interview med en lærerstuderende på UC Syd i Esbjerg , spurgte vi om hvorvidt at straf og sanktioner skal tilbage i folkeskolen.

 

Den studerende går ikke ind for at man straffer eleverne som man gjorde i gamle dage, med slag eller noget i den stil,
han er dog ikke i tvivl om at disciplin er kommet for at blive, så at der kommer konsekvenser for de elever, der ikke opfylder skolens regler.
Samtidig mener han at der skal ske et bedre samarbejde mellem skolen og hjemmet. 

 

Se hele interviewet her:
https://www.youtube.com/watch?v=D8w01UuBrGo&feature=youtu.be


Faktaboks:

Ifølge den nyeste undersøgelse på området – lavet af foreningen Skole og Samfund i 2006 – giver 85 procent af folkeskolerne aldrig eller sjældent eftersidninger. Mere almindeligt er det at smide eleverne uden for døren, op til skolelederen eller sende et brev med dem hjem.

 

 

more...
No comment yet.
Scooped by Folkeskolebladet
Scoop.it!

Artikel. Handicappede i den danske folkeskole

Artikel. Handicappede i den danske folkeskole | Den Danske Folkeskole | Scoop.it

Folkeskolebladet

Folkeskolebladet's insight:

Handicappede i de danske folkeskoler?

 

Erfaringer fra Norge viser, at handicappede elever i almindelige klasser er muligt, og at det fremmer udviklingsmiljøet i klasselokalet. I Danmark vil vi gerne have en inkluderende skole, men vores inklusion omhandler endnu ikke handicappede så, hvor inkluderende kan vi egentlig påstå, at vi er?

I Danmark har vi specialklasser, eller specielle institutioner der er specialiseret i at varetage handicappede børn. De er derfor ikke inkluderede i den almindelige danske folkeskole. I Norge er dette helt anderledes, her har man valgt, at de handicappede børn skal med i den normale skoledag, hvor de deltager på lige fod, med de andre elever. De bliver altså inkluderet i den norske folkeskole. Dog er der oftest tilknyttet en ekstra pædagog eller pædagogmedhjælper til klassen, så der er den hjælp, de skal bruge til de specielle behov, som barnet måtte have.

I Danmark har vi indrettet os sådan, at de handicappede som oftest går på institutioner, hvor der er folk der er specielt uddannet til, at tage hånd om deres handicap, altså eksperter.  Disse eksperter kan både være tilknyttet i fritiden, og i skoletiden. Det betyder, at barnet ikke har ret meget erfaring med den “rigtige” verden, da der bliver sørget for de specielle behov barnets handicap kræver, nærmest døgnet rundt nærmest.

 

Den danske folkeskole er for alle.

Det vil vi i hvert fald gerne påstå, at den er, men sandheden er som beskrevet en anden når det kommer til handicappede børn. Men hvorfor er det egentlig sådan? Hvis vi kigger på Norge, som med stor succes har inkluderet handicappede børn i folkeskolen, så viser det sig, at der er flere fordele ved at have inkluderet de handicappede børn. For det første så får børn og forældre en anden tilgang til handicappede børn, de er ikke så uvante med, at have med handicappede børn at gøre og det er derfor nemmere for de handicappede børn, at blive accepteret i skolen. Yderligere kan det siges, at de almindelige børn får mulighed for, at lære at tage hensyn til andre menneskers specielle behov, fra en tidlig alder. Der er dog nogle ting, som de handicappede selv tror, kan være problematiske i forhold til, at blive inkluderet i den danske folkeskole. Som f.eks. David Lehmann siger til TVGlad, han frygter at blive mobbet, hvis han skal være en del af den danske folkeskole, han tror ikke, at de almindelige børn vil kunne forstå deres specielle behov. Han bliver bakket op af Maria Quitzau, der peger på idrætstimerne som en kilde til frustration og udelukkelse, hvis hun skulle inkluderes i den danske folkeskole. Hun kan ikke se, hvordan hun skal kunne deltage i idrætstimerne, selv med en støtte pædagog.

 

Kan den danske folkeskole rumme handicappede børn?

Uanset hvordan man ser på det, så er det økonomiske aspekt en udfordring, hvis det skal gennemføres i den danske folkeskole. Hvis man skal have handicappede ind i folkeskolen, så vil behovet for ekstra pædagoger og pædagogmedhjælper stige, ikke bare i timerne, men der vil også være behov for flere gårdvagter, da der vil opstå situationer, hvor specielt de fysisk udfordrede vil få brug for hjælp. Fordi rigtig mange af de handicappede børn behøver hjælp i et eller andet omfang, da det ikke er rimeligt, at læreren skal stå med det ansvar, da der i forvejen er nok, at se til i en klasse med 25 elever. Der vil selvfølgelig være nogle med så svære handicap, at det ikke kan lade sig gøre at inkludere dem i folkeskolen. Men hvor og hvordan sætter man grænsen for, hvornår et barn er for handicappet til, at blive inkluderet i den danske folkeskole? Det er svært, og noget der vil kræve en del arbejdstimer at finde ud af.

I forhold til faciliteterne på de forskellige skoler, så skal der laves en del om på de fleste skoler. I Norge har man de fleste steder et rum tilknyttet hver lokale, hvor man kan tage 1-3 elever med ud, hvis der er koncentrations besvær eller lignende. Dette gør det nemmere, at inkludere elever med særlige behov, da man har mulighed for, at tage enkelte elever ud fra lokalet, hvis der er behov for mere ro, eller hvis der er specielle behov for f.eks. handicappede.

Hvis man på en måde skulle få løst disse problemer, og på denne måde få gjort skolen klar til, at inkludere handicappede børn, så kan man møde endnu en problemstilling i forhold til, om man vil inkludere alle handicappede børn på samme tid, eller om man udelukkende vil ligge ud med elever fra indskolingen, så der både tages hensyn til almindelige børn, såvel som handicappede børn, i forhold til, at blive vant med, at omgås i skolen. Man kunne godt forestille sig, at et handicappet barn ville have svært ved at blive inkluderet i en 7. Klasse, hvis barnet på intet tidligere tidspunkt har været en del af en almindelig folkeskole klasse.

Tanken om handicappede børn i den danske folkeskole er god, men der kan findes mange problemstillinger, i forhold til om skolen som den ser ud nu, overhovedet er klar til at tage imod børn med så specielle behov. Man kan også stille sig tvivlende overfor, om de handicappede og almindelige børn overhovedet ville få noget ud af, at man inkluderede de handicappede børn i den danske folkeskole, selvom man har god succes med det i Norge.

 

Skrevet af Henrik Heiker og Lasse Folkmann

more...
No comment yet.
Scooped by Folkeskolebladet
Scoop.it!

Artikel. Tiden går - skole i 200 år

Artikel. Tiden går - skole i 200 år | Den Danske Folkeskole | Scoop.it

Folkeskolebaldet

Folkeskolebladet's insight:

Tiden går - skole i 200 år

 

 

Den danske folkeskole er medvirkende til, at knytte de første venskaber, tilegne os faglig viden og kundskaber. Skolens formål er, at udvikle elevernes fællesskabsfølelse og blive dygtigere til at samarbejde. I år er det 200 år siden at Frederik den sjette underskrev en række skolelove der fastslog undervisningspligt for alle danske børn. Det var her folkeskolens historie startede da oplysningstidens idealer begyndte at slå igennem.

Det centrale i skolelovene er, at der er en kobling mellem pligten til at blive undervist og retten til at modtage undervisning.

Selvom skolesystemer har været præget af stor forskellighed, så har skolen været med til at skabe en fælles erfaring for stort set alle børn i Danmark siden 1814.

Forskellen på folkeskolen i 1814 og i dag er, at der blandt andet ikke længere findes fysisk afstraffelse i den danske folkeskole og der er blevet skabt elevrettigheder, som sikrer at eleverne høres og respekteres.

Skolegangen er grundlæggende ens i hele landet og der er aldersdifferentieret undervisning og uddannede lærere, der har kompetencerne til at uddanne fremtidens borgere. Med andre ord har vi én grundskole til alle børn, som giver dem lige muligheder, som ikke er indrettet efter børnenes sociale status, som det var i 1814.

Dette 200-års jubilæum er en fejring af den centrale samfundsinstitution, som skaber opmærksomhed om, hvorfor skolen i dag, er som den er og stadig formår at videreudvikle sig. Derudover indebærer denne fejring, at alle børn skal have en grundlæggende skoleuddannelse og det hele skal ikke blot fejres i historiens tegn, men bør også være en fejring af en fremadrettet god og solid folkeskole. Jubilæets anledning er derudover også at se fremad og fokusere på den skole vi har i dag, og som vi ønsker den skal se ud i fremtiden.  Det er ambitionen at jubilæet skal vokse sig stort ud af lokale initiativer og en fælles lyst til at holde skolens fødselsdag.

Skolens jubilæum vil finde sted på de danske folkeskoler i uge 41, hvor eleverne skal lære hvordan skolen var i fortiden, hvordan den er i nutiden og hvordan den måske bliver i fremtiden.

Hvis du ønsker at læse mere om skolens jubilæum og hvordan historien har udviklet sig gennem årene, så tryk på nedstående link.

http://skole200.dk

 

 

more...
No comment yet.
Scooped by Folkeskolebladet
Scoop.it!

Læserbrev. Som lus mellem to negle.

Læserbrev. Som lus mellem to negle. | Den Danske Folkeskole | Scoop.it

Folkeskolebladet

Folkeskolebladet's insight:

Som lus mellem to negle.

 

I 2013 indgik Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti et forlig om en ny læreruddannelse. Dette skete samtidigt med bekendtgørelsen af en ny folkeskolereform og dertil følgende faglige slagsmål mellem lærerne, Kommunernes Landsforening og regeringen.

Med den nye læreruddannelse skulle det være lettere for den studerende at sætte sit eget præg på sin uddannelse, da man skal have tre undervisningsfag, hvortil man kan tilvælge specialiseringsmoduler. Samtidigt skulle den nye modulopbygning gøre det lettere at skifte uddannelsessted både herhjemme samt i udlandet. Altså skulle den nye læreruddannelse være mere fleksibel.

Alligevel er de studerende påtvunget at vælge enten dansk eller matematik, som et af de tre undervisningsfag. Samtidigt er det ikke garanteret at alle undervisningsfag samt specialiseringsmoduler udbydes, hvilket betyder at man ikke er sikret at få netop de fag og den toning, som man ønskede.

Som lærerstuderende af årgang 2012 er vi påbegyndt uddannelsen under lærerreformen af 2007. Da vi genoptog studiet på anden årgang begyndte vi dog på en uddannelse, der for os betød en sammensmeltning af reformerne. Af den grund oplevede vi massiv forvirring og frustration allerede fra studiestart i sensommeren 2013. Hverken lærere, studievejledere eller ledelse vidste hvordan uddannelsen for vores vedkommende skulle skrues sammen og af den grund har der været megen utilfredshed blandt de studerende.

Hans Siggaard Jensen professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) udtaler til Information at »Alle studier viser, at god undervisning handler om, at elever og lærere skal føle sig sikre på, hvad de skal. Hvis du hele tiden skaber usikkerhed, får du dårligere og dårligere læringsmiljøer både på læreruddannelserne og i folkeskole.«

Uro på uddannelsen tager fokus fra det vigtigste nemlig at der i sidste ende bliver uddannet nogle kompetente lærere, som er fagligt stærke og holder af deres profession, hvilket var målet med den nye reformation. Desværre er vi en årgang, som er fanget som lus mellem to negle.

Uroen på studiet tager af det overskud der hos de studerende skulle skabe iver efter netop at tage studieophold i udlandet og gøre noget udover de almindelige studieforløb. Derfor burde politikkerne blande sig uden om læreruddannelsen og lade fagpersoner om at udvikle en læreruddannelse, der er til gavn for alle og der bliver ro til at fordybe sig i sin profession og dygtiggøre sig, så fremtidens skole også vil blive bemandet af kompetente lærere med mod på lærergerningen.  

more...
No comment yet.